Siden det i 2013 blev vedtaget at der skulle foretages en radikal ændring af inklusionsloven, har både unge og deres forældre kæmpet med de skærpede krav om inklusion.

Med en udmelding om at op imod 96% af alle børn og unge med ”særlige behov” skulle være en del af de almene skoleklasser, skabte politikerne i 2013 en situation, der siden har gjort det vanskeligt for hundredvis af forældre at finde gode uddannelsestilbud til de børn, der behøver ekstra hjælp for at kunne klare sig i skolen, men som ifølge de skærpede krav ikke længere er ”specielle nok” til at modtage specialundervisning.

Det yderst optimistiske procentantal blev i 2016 droppet, efter at betydelige problemer opstod som følge af den knap så gennemtænkte totale inklusion, der uden megen omtanke for de mere sårbare unge, tvang elever med unikke behov ind i almene klasser, til undervisere der ikke besad den nødvendige erfaring, tid eller ressourcer til at varetage elever med særlige behov.

I klasser med over 20 elever, bliver unge med unikke tilstande der kræver en ekstra indsats hurtigt overset i mængden.

Dette stoppede dog ikke ”fremskridtet” og knap 49.000 unge med særlige behov, stod pludselig i en situation, hvor de skulle deltage på lige fod med de almene elever.

Heldigvis stræber enkelte uddannelsesinstitutioner stadig efter at kunne tilbyde elever med særlige behov de trygge undervisningsrammer, som de har brug for, bl.a. Gram Efterskole (vis inklusions tilbud kan findes på http://www.gram-efterskole.dk/undervisning/specialundervisning-inklusion/)

Denne efterskole har taget kampen op mod den gældende lov på unik vis, i et forsøg på at give de inkluderede specialelever bedst mulige vilkår.

Personspecifikke tilbud til elever med særlige behov, der ikke er ”specielle nok” ifølge inklusionsloven

Mange skole og efterskoler kæmper disse dage endnu med at løfte den hårde opgave, de i 2013 blev givet, da specialeleverne strømmede ind i de almene klasser. Særligt da ekstra indsatser målrettet de elever der er blevet inkluderet i den almene undervisning, ofte er de første der ryger, under spareknivens kolde snit.

Hos Gram efterskole er der dog inspiration at hente.

Efterskolen har valgt at tilpasse den almene undervisning, samtidigt med at der er oprettet unikke tilbud målrettet de mere sårbare elever.

Et forsøg på at skabe en undervisningspakke, hvor selv de elever der ikke kan modtage specialundervisning, stadig modtager den støtte de har brug for.

Dette sker bl.a. ved undervisningsdifferentiering. Eleverne inddeles ganske simpelt på tværs af klasserne i forskellige grupper, alt efter hvor fagligt stærke de er i specifikke fag.

Dette sikre at de elever der er fagligt stærke, kan modtage mere udfordrende opgaver, medens elever der har brug for ekstra støtte for at forstå stoffet, får dette behov tilgodeset.

Samtidigt, benytter efterskolen sig af et tolærersystem indenfor matematik og dansk. Der er derved tid og ressourcer til at hjælpe de elever i klasserne, der har brug for en mere koncentreret lærerindsats.

Efterskolen har fundet en unik måde at hjælpe de sårbare elever, som inklusionsloven har efterladt strandet i skolesystemet, og har ikke tilpasset sig sine nye vilkår ved som mange andre steder at spare alle specialtilbud væk, men derimod ved at tilpasse den almene undervisning til specialeelverne.