Som forælder til et barn eller pårørende til en dement kan man blive udfordret på ture udenfor hjemmet, hvor der er risiko for at barnet bliver væk eller den demente farer vild. Hvis det skulle ske, kan et id-armbånd være en hjælp til de mennesker, som finder de vildfarne.

Til den mobile demente

I takt med at der bliver flere og flere ældre mennesker i det danske samfund, stiger andelen af personer med demens. Og mens de kognitive færdigheder hos den demente er dalende i hastigt tempo, kan det sagtens tænkes, at den øvrige fysik herunder mobiliteten fortsat fungerer glimrende. Dette kan resultere i, at den demente farer vild, når han eller hun for eksempel er alene ude at gå tur. Her er det praktisk med et id-armbånd, som kan give dem, som finder personen, et  telefonnummer de kan ringe til. Det, som ligeledes kan være problemet, er selve kommunikationen med den demente. Ofte kan de forekomme konfuse, og det er ikke nødvendigvis muligt at få et konkret svar, hvis man eventuelt spørger efter et telefonnummer. Nogle demente kan derudover være svære at forstå for andre end deres nærmeste pårørende, idet deres sprog er svækket. Da demente jo er voksne mennesker, som skal behandles med respekt, kan det være en balancegang at få dem til at fungere fornuftigt i det daglige. Man kan naturligvis ikke låse dem inde, men har man flere gange oplevet, at de er faret vild under en gåtur, kan det som ansvarlig pårørende være betryggende at vide, at de trods alt har et armbånd på med informationer til at kunne få dem bragt sikkert hjem igen.

Børn på tur

Man kan også bruge et id-armbånd til børn. Hvis man skal på tur til en forlystelsespark i højsæsonen, vil man erfare, at der er tæt pakket med mennesker overalt. Er man uopmærksom blot et kort øjeblik, kan de små være over alle bjerge, inden man får sig set om. Og når man er ude på tur, vil de små jo se masser af ting, der er så spændende, at de stikker af med det samme, de øjner chancen, fordi de ikke kan vente. For de fleste små børn kan det være ganske umuligt at huske et telefonnummer udenad i hovedet, så her hjælper et id-armbånd. Herpå kan skrives telefonnummer til både mor og far eller en bedsteforælder, og der er også plads til, at man kan skrive barnets for- og efternavn. Id-armbåndet er desuden rart at have, når barnet skal på udflugt med sin institution. Når pædagogerne er ude og skal have overblikket over 25 børn på samme tid, sker det indimellem, at der forsvinder et barn fra mængden. Som forælder kender man sit barn og ved, hvis man har et særligt nysgerrigt barn, som bare ikke kan stå for fristelsen, hvis det ser noget interessant, eller hvis man har et barn, som er temmelig impulsstyret og ikke tænker over farer rundt omkring.

Med i udlandet

Hvis man har de lidt større børn, som egentligt godt kan forklare, hvem de er både på dansk og engelsk, kan man stadig bruge id-armbåndene. Man skal ikke rejse ret langt væk fra Danmark, før man støder på lande, hvor lokalbefolkningens generelle niveau i engelsk gør, at det kan være vanskeligt at kommunikere med hinanden, med mindre man selv taler lokalbefolkningens eget sprog. Og igen her er det nemmere at bede folk om hjælp på tværs af sprogbarrierer, hvis man bærer et id-armbånd, for skriftssproget herpå vil gøre det hurtigere for andre at forstå, at det, som barnet eksempelvis prøver på at sige, er, at de skal ringe til det telefonnummer, de kan se på id-armbåndet.